Økologiske grøntsager

fra hjertet af Himmerland

Økologiske grøntsager, sund jord og lokalt fællesskab

Vejbod – Økologiske grøntsager fra hjertet af Himmerland! 

Køb helt friske økologiske grøntsager i vejboden på hvalpsundvej 16, 9240 nibe. Vi åbner igen til maj, hvor der igen vil være friske grøntsager. 

  • Køb årstidens friske og økologiske grøntsager fra den himmerlandske muld
  • Støt en lokal virksomhed som arbejder for en sund og frugtbar jord

 

Livet er bedre på landet – men én ting truer idyllen

Det var egentlig bare for sjov, da Christian Holmgaards far engang på en auktion købte en traktor fra 1962. I mange år stod den bare og stod på forældrenes ejendom, men i dag er den kommet til sin ret i 29-årige Christian Holmgaards grøntsagsproduktion.

Foto: Lea Meilandt

Egentlig var planen, at han skulle være enten professionel trommeslager eller fysioterapeut, men lidt tilfældigt havnede han på Kalø Økologisk Landbrugsskole, og så var han solgt. Nu kører han sin femte sæson og dyrker alt fra aspargesbroccoli til jordbær og græskar på sine godt 20 hektar jord i Halkær Ådal i Nordjylland.

På den ene af traktorens hjulskærme har Christian Holmgaard monteret en babygynge. Sådan en med ryglæn, hvor ungen kan stikke benene ud af to huller.

-Jeg elsker denne her traktor. Den kan både luge, harve og passe mit barn, griner han.

I dag går hans lillebror og ”skruer”, som Christian Holmgaard siger. Han smører alle dele og blæser luft igennem, så ”den gamle dame” kan få et endnu længere liv.

HOLMGÅRDS GRØNT

Du er altid velkommen til at gå en tur, og se de mange forskellige grøntsager som vokser på vores 1 ha store grøntsagsmark.

Foto af Rasmus Wang Kaa

Om Holmgårds Grønt

Hos Holmgårds Grønt dyrkes ca 1 ha med nærende og smagfulde grøntsager, imens der passes godt på jord og biodiversitet. Jorden dyrkes økologisk med stærk inspiration fra regenerative dyrkningsprincipper.